9. aug, 2013

Hvem inspirerer dig?

Jeg elsker at læse om alle de smarte kvinder i bladene, der er i månedens blad på grund af en fed stil, og fortæller om hvem der inspirerer dem til en fed stil...

Så fik det mig til at tænke lidt over hvem eller hvad der inspirerer mig...
Tja, det var nu ikke helt nemt. Jeg kan ikke smart sige at Audrey Hepburn i sine tidlige år, har en stil jeg fører - eller at Rihannas coole stil er noget jeg vil følge.
Jeg tror egentlig ikke at jeg har noget bestemt jeg går ud fra - eller i hvert fald ikke defineret hvad det er... Endnu...
Jeg går i en blanding af det der nu lige er praktisk på mit arbejde, der eventuelt lige kan shines op med et par fede støvler og en taske så snart jeg har fri, noget der skjuler min muffintop på mavsen, noget hint af hvad der er i mine bibeler (Vogue, Elle og Bazaar) og så det er billigt og uimodståeligt når man kigger ind forbi butikkerne :)

Apropos shopping - så er der noget jeg elsker!
ONLINESHOPPING!!! UDEN at bruge en krone!! Hold nu op jeg er god til det!
Jeg kan sagtens sidde en time og fylde en indkøbskurv op i H&M's online butik eller inde på Zara's hjemmeside, nyde alle de lækre varer og gerne de lidt mere vovede slags, for så at slette heele indkøbskurven igen... Lyder det mærkeligt?
Well, det er det vel nok, men NØJ hvor det kan give en god følelse af at have shoppet UDEN at bruge en enkelt krone! Prøv det lige - og fortæl mig så om ikke det giver en bare lille bitte satisfaction at "købe" alle de ting med god samvittighed :)

Skal det være i den dyre ende - du ved, den hvor man er skør hvis man køber (rigtigt) flere ting på én gang - så er det www.mytheresa.com - en fed hjemmeside med masser af lækre luksus mærker! 
OK, man er ikke skør - bare heldig ;)

Har du også skøre eller pinlige vaner? 
Tør du dele dem?