18. aug, 2013

September issue...

Er der en dokumentar der hedder - der handler om amerikanske Vogues chefredaktør og kampen om at lave september nunmmeret af Vogue i 2009. Det er ret spændende - specielt at se hvor lang tid de bruger på lige præcis det nummer. Det er et halvt år i forvejen de overhovedet begynder at gå i gang.

Hele programmet er omkring den britiske chefredaktør for den amerikanske version af Vogue, Anna Wintour - der faktisk minder en hel del om en vis person vi har set på film.
Har du set 'The devil wears Prada'? Det er uden tvivl baseret på Anna, alt fra hendes kontor til hvordan hele modeverdenen har en drejning omkring hende og hendes mening.
Tænk, at én person kan sidde så stærkt på et strå, at modeverdenen faktisk bruger hendes mening så meget. Et er at et så stort modemagasin har så stor indflydelse - men én person?
Det er da lidt sejt :)

Hun fortæller blandt andet også om hvor stor modstand hun indimellem møder af andre mennesker, hvordan modeverdenen altid bliver set ned på så meget.
Jeg kan jo godt se at det ikke altid ser så sundt ud med modellerne der helst skal være tyndere end modemagasinerne set fra siden, men når man læser op på mange af de modeller der nu er rundt omkring, så er det sunde piger mange af dem - OG så må jeg indrømme at tøjet oftere sidder lidt pænere på en str. 36, og det derved også så SÆLGER lidt nemmere.

Mit september issue er kommet og det er rigtig tykt!
September er det nummer der er så vigtigt fordi en helt ny sæson er på vej og derved også en god måde at starte en ny trend op i modeverdenen - eller i dit klædeskab :)
Vidste du at støvler så lange som helt op på låret er in nu??
Hvordan er det lige de skal bruges så det ikke ser for trashet ud? Jeg vil se om ikke jeg kan finde på en god måde, og komme frem til at vise dig det - det vil være min mission for den kommende uge, hvis så jeg kan finde de lange støvler her i byen... Ellers må jeg vise det frem de så smart har lagt i bladet for de hjælpeløse som mig ;)

Tør man invistere i et par - eller kan jeg bruge 'jeg-har-for-korte-grønlænder-ben-til-de-lange-støvler'-kortet? Well, det må tiden vise :)