18. mar, 2014

Min mavefornemmelse...

En ting jeg længe har været ked af, flov over, irriteret på, hadet, prøvet at acceptere, bandet over og igen prøvet at acceptere - er min mave. Det er noget en stor del af mine medkvinder kan relatere sig til, er jeg sikker på.

Hvorfor er det lige? ER det fordi modebladene, catwalksene og medierne viser os at det "kun" er de fladmavede der er flotte? Eller synes vi selv at det er det flotteste?

Da jeg var i Miami og lå pænt på stranden og nød solen, dækket godt til over maven i min one-piece badedragt, kiggede jeg rundt og så mindst lige så mange rundmavede som fladmavede gå rundt i bikini.... Det var jo ikke engang grimt! Om de så havde de berømte strækmærker, for meget hud rundt om navlen eller appelsinhud, så så de godt ud i deres two-piece lækre frække bikini!
DOG ville jeg ikke selv vove mig ud i én. Jeg ville ikke have selvtilliden til at kunne "pull it off" mener jeg selv, og jeg er jo også aaalt for bleg på maven, (fordi den jo er blevet gemt væk de sidste 6 år) og så ville alle jo kigge langt efter mig hvis jeg viste monsteret frem. I hvert fald i min fantasi ville det ske... 

Min mand har kun kendt mig med denne mave - som er som den er fordi jeg er mor (og så også elsker mad) og han ELSKER mig! Han elsker til og med min mave!  Det er kun mig der kan hindre ham i at kysse den eller bare røre ved den... Han giver mig hver dag komplimenter og fortæller mig jeg er skøn! 
Og så er der min datter der slet ikke kan stå for den! Hvis jeg står med bar overkrop efter et bad, læner hun sit ansigt op ad den og siger at "det er verdens dejligste mave" jeg har. Det er jo de 2 mennesker i hele verden - hvis mening egentlig burde betyde allermest! Det er jo dem jeg elsker højest og dem der ser den ud over mig, og alligevel... Alligevel er jeg ikke tilfreds - og det piner mig lidt.
Det der blandt andet gør det irriterende for mig, er at maveskindet er så blødt. Det gør at stort set alle buksekanter giver mig den grimmeste delle lige midt på maven. Det er derfor meget sjældent jeg går i jeans, og jeg ville så gerne gå i dem noget oftere.

Hvad kan man gøre? Træne - ja, det kan man, men det vil fortsat være slap hud på selve maven, der altid vil give mig den kant.
Jeg er nået meget langt i at have besluttet mig til at få lavet en operation der strammer hele maveskindet op. Jeg vil få en ny navle og ikke den der engang lignede én - og med "nået langt i at have besluttet mig" mener jeg, at det ER besluttet, nu skal jeg bare have en tid... og råd... og mod... og... ikke flere undskyldninger :)

Det bliver fantastisk - jeg glæder mig til at have fået det overstået - ingen smerter - hele godt - og så kunne føle det sikkert og godt at have en bikini på. 

Sidste dilemma:

Hvad siger jeg til min datter? Som ELSKER min mave?? 
Skal jeg være ærlig og sige til hende at jeg synes den var grim? Skal jeg sige jeg havde noget dårligt der skulle ordnes? Jeg føler dilemmaet fordi jeg føler det er et forkert signal at vise hende at man skal være på en bestemt måde, for at se godt ud... Eller hvis man ikke er tilfreds med sig selv, skal man "bare" få det fikset.... 

JEG er nødt til at være tilfreds med min mave - det er åbenbart ikke nok for mig at andre kan lide den. Jeg kan først slappe af omkring den, når jeg synes den er pæn og når den ikke kan ødelægge prøvning af lækkert tøj :)
Jeg er ikke stolt af at det er sådan, men jeg må blot erkende at det er sådan jeg har det.