26. mar, 2014

Gratis luksus

"Alle har haft det" - "det er helt normalt" - "der er ingen grund til bekymring".... Ja, det siges for at trøste og for at man ikke skal bekymre sig - og det er jo dejligt at folk gerne vil trøste én, men det gør det ikke mindre virkeligt...

Hvad snakker jeg om? Celleforandringer. Dem har jeg. 
Jeg fik et brev fra vores sygehus om tilbudet for at komme ind og få en såkaldt smearprøve, hvilket kun tog meget kort tid at få - og slet ikke var så ubehagelig som man altid tror når man skal ind og smide undertøjet foran en anden... Jeg fik at vide at jeg ville blive ringet op hvis der var noget at se, og hvis ikke, så ville jeg ikke høre fra dem. "Fint" tænkte jeg, "så skal jeg ikke tænke mere på det"... Men der gik lige et par uger og så blev jeg blev ringet op for at få at vide, at de gerne lige ville se mig igen til en ekstra undersøgelse, hvor de ville tage flere prøver og undersøge med mikroskop. Lidt avs... For de skulle jo ikke ringe tilbage??

Nå, men fik så at vide at der nu ville gå 5-6 uger før de ville have svar om disse nye prøver....
Så blev jeg så ringet op igår - "der er celleforandringer, hvilket vi anbefaler man får fjernet, så vi har givet dig en tid til en keglesnitsoperation...." 
Men... Hvorfor? Jeg ville jo ikke have noget... Tja, det er åbenbart nemt at tage sådan noget for givet. Éns helbred... 
Jeg er udemærket klar over at jeg ikke er syg - og er heller ikke bange for at få kræft. Jeg gider i hvert fald ikke bekymre mig om noget, jeg ikke har en grund til at blive bekymret for... Alligevel synes jeg nu at det fylder i mit hoved.

Jeg har spurgt de fleste kvinder omkring mig i min hverdag, om de har haft de forandringer, og ingen har... Jo, min mor og min søster - hvilket ikke er videre trøstende, det siger mig bare at det evt. er arveligt.... Men hvorfor er der ingen af de andre der har - hvis alle siger at det er "såå normalt"?

Oh well, det her er min situation lige nu - og jeg er helt ok med den, er dog bare lidt spændt på en fuld narkose og eventuelle smerter der måske kunne være efterfølgende.
Noget andet har slået mig: hvor er jeg heldig at bo i et velfærdssamfund der skriver til MIG, at jeg kan komme ned og få denne undersøgelse - kontakter mig igen fordi de har en mistanke - kontakter mig igen, og booker en operation klar til mig - GRATIS!
Når jeg skal ringe ned til lægen imorgen om tid til min datter - vil jeg ikke brokke mig over at jeg måske er "nummer 47 i køen" - for DET er også gratis :)

Kender du mange omkring dig der har haft celleforandringer? Har du selv taget imod tilbudet om at få den smearprøve?
Man lærer noget hver dag - jeg har lært flere ting af dette:

- Jeg vil ikke tage mit helbred for givet
- Jeg vil tage imod alle de tilbud der er omkring mit helbred
- Det er OK at have lidt ondt af sig selv, og derfor føle at man fortjener nye bukser (jeg ER jo en tøs)