30. aug, 2014

Er det blevet for nemt at like?

3 delinger, 110 likes og min post er nået ud til over 8.400 mennesker!

Det er da egentlig ret vildt! Ja, jeg taler om min blog omkring at jeg støtter bryster. Jeg har lavet min egen indsamling til Kræftens Bekæmpelse om at støtte brysterne, altså forskning omkring brystkræft. 
Denne indsamling går ikke til mig, ikke den mindste del - det er alt sammen for KB.... Alle de tal foroven der beskriver at der er mange der har "liket" og synes det er et super initiativ, er jo helt fantastisk... MEN! Kun 3 udover mig selv, har faktisk været inde og give et bidrag.

Derfor spørger jeg: Er det blevet for nemt at like?
Jeg tror lidt der sidder en masse "aktivister" på sofaen, deres kontor, på mobilen, i sengen, på toilettet eller i køen til kassen - der er HELT med på demonstrationen om den ene ting, om indsamlingen til det andet og om bekymringerne om det tredie - uden overhovedet at gøre andet end at "like" på Facebook... Det er lidt tamt, ikk? 

Det hjælper ikke den lille dreng i Afrika, med at få mad - ved at "like" den side som Børnefonden har lavet - eller viser vores politikere at de er helt galt på den, ved at like en side der er imod dem.... Det giver kun dig tryghed derhjemme, fordi du har været Rasmus modsat, dog uden at vise dit ansigt - for der skulle nødig være nogen der blev sure, hvis du stod helt frem imod dem. 

Gør lidt mere end kun at trykke på en knap, bland dig lidt mere i debatten om politiken du ikke er tilfreds med, udfodr dem du er uenig i - ved at melde det ud til DEM og ikke til kaffemikken, hvor det er helt trygge rammer, lav en indsamling, demonstrér, vis dit ansigt til dem der har behovet for hjælpen - det rammer mere.

Dette er ikke en opfordring til MIN indsamling - det er en opfordring til alle.