29. dec, 2014

Kom så 2015

Når jeg ser tilbage på 2014, så er det selvfølgelig ikke alt sammen kedeligt og dårligt, men jeg må indrømme at året aldrig vil gå hen og blive et år vi vil elske at tænke tilbage på.

Helt fra starten af året har min mand ikke været glad på sit arbejde, derimod været presset, stresset, ked og ikke mindst følt sig mere og mere som den forkerte i den rolle han sad. 
Det har selvfølgelig præget meget af vores liv, men ikke vores private forhold. Vores forhold har allerede været udsat for prøvelser, og dette lille bump har heller ikke kunnet rykke os.

Så sagde han op og havde en del omkring det - og endnu en gang kunne vi mærke at det var den rigtige beslutning, når nu den forhenværende chef viste yderligere af sin flaterende facon gennem offentlige udmeldinger med mere.
Så har vi haft en sag omkring CV, som også alle kender til, som ikke er noget at være stolt af, men vi (for vi er et "vi" herhjemme) har taget straffen og hvad der skulle til. Men jeg er dog skuffet og vred over nogle personer der decideret er ubehagelige, grove, svinske, ulækre og ikke mindst falske. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at ikke alle elsker mig - dum er jeg jo ikke - men hvis du er én af dem der ikke gør, så lad mig blot være. Du behøver ikke snakke venligt til mig, konversere over vores børn der gør ditten og datten, lade som om alt er 'fine and dandy' - hvis du alligevel blot vil mig det ondt (og gør sit bedste for det bliver gjort) så snart jeg vender ryggen. DET sårer og skuffer mig. 
Mit hoved siger at jeg ikke skal lade det gå mig på, og at de grimme personer kun kan have det rigtig skidt selv (for hvorfor ellers være så lille et menneske?) - men det gør ondt. Rigtig ondt.

At vi ved dette er en personlig sag, som er sat i værk af personer vi kender navnene på - gør det på sin vis værre og nemmere. Det er blot ubehageligt fordi det er personer vi aldrig har gjort noget ondt. Virkelig ikke. 
Den ene af dem har endda været min chef, og det kan roligt siges at han ikke var en god én af slagsen. Han kunne stille sig op foran alle i køen og tage et stykke kage og spise det foran dem - og så gå. Eller hvis jeg skulle øve i at lave kaffe, hvor mælken skulle skummes på en bestemt måde, (og espressoen var perfekt) kunne han finde på at spytte det ud i koppen, som om det smagte dårligt - det gjorde det ikke... Mælken var bare ikke skummet korrekt... Altså, ren snobberi - måske bare fordi han kunne...
Jeg er dog et større menneske end det, og kan sagtens snakke med ham idag, hvis jeg skulle møde ham.

Hele denne CV sag gjorde mange dårlige ting. Vi havde ikke lyst til at gå udenfor en dør den første uge, at komme på arbejde var en prøvelse, turen til Brugsen eller Pisiffik har aldrig været værre... Vi havde forlængst købt og betalt vores juleferie til New York, hvor vi skulle holde jul med mine 2 elskede papdøtre - som vi alle har glædet os til. Vores første indskydelse var at aflyse det hele, og bare være os selv i julen - lukket inde. Så kunne intet af det refunderes - ergo blev turen fortsat til noget.
Vi overvejede kraftigt ikke at ville poste nogle billeder på Facebook, netop fordi vi ikke gad nogen små menneskers grimme ord omkring hvordan vi kunne have det. Det kom vi dog også over, for nu må folk da være kommet videre... Nej - selvfølgelig ikke. En lille lus af en mand - skrev PÅ min mands "væg" at han burde være fængslet og rejste herovre for skattydernes penge???!!! Og derudover nåede han også lige at svine ham til fordi han snakker dansk, og fortælle ham at han burde flytte ud af Grønland... 

NU er det jo egentlig til at grine over, for det viser vel blot at han intet aner omkring den sag der nu har været, og at han selv må have det elendigt. Til gengæld vil jeg så sige - denne sag har fyldt så meget i medierne, at man skulle tro at han havde stjålet en masse penge, boet på hotel for skatteydernes penge eller ligefrem begået mord! Sagen var ikke god nej, det giver jeg ret i - men så var det heller ikke værre.

Sig det istedet som du mener det: "jubiii, nu har den mand jeg så længe har været misundelig over - endelig gjort noget galt, så kan vi rigtig køre rundt i det"...

Jeg kan også nævne en ældre herre, der tidligere har været bestyrelsesmedlem for min mand, har chikaneret ham på det groveste, ved at sende ham mails hvor han sviner min mand til. For ingen verdens nytte, andet end for at han selv kan sidde og gnide sig i hænderne. 4-5 mails, hvor han på det groveste skriver grimme ting, og videresender mails han har skrevet til andre om min mand.
Jeg gik ind og googlede ham - og dér kom der en sag frem hvor han selv har løjet om en sag... Klart og tydeligt... Det kan vel kun vise at han så bare udnytter en situation hvor han kan sparke en mand der ligger ned... Er du interesseret i at se sagen? Så tjek: http://www.rejseliv.dk/bjarne-eklund-jeg-loej

Puha, sikken lang tekst... Jeg har en del på hjerte. 
Jeg må til gengæld også indrømme at man i disse situationer finder ud af hvem der er éns venner. - og ikke mindst: hvem der ikke er.

Jeg vil gerne takke hele min familie der er så fantastisk - hele vejen igennem. De ER der bare, de støtter os, de elsker os. Mine fantastiske kollegaer på NIF, der ALLE har været der på én eller anden måde. Jeg har bemærket store og små detaljer - et kram hist og her, eller en diskret vending af en avis hvor min mand har været på forsiden... 
Hilsener til mig privat på Facebook fra alle mulige, selv folk jeg ikke umiddelbart ville forvente. 
TUSIND  TUSIND TAK, jeg har gåsehud ved at skrive det - jeg håber I ved hvem I er der fortjener et ekstra tak <3

2015 har vi sat til at skulle blive et fantastisk år. Vi starter på en frisk - vi elsker hinanden - og vi har en masse fantastiske venner og familie omkring os.