7. feb, 2015

Jeg overlever sådan her...

Jeg har altid været noget af en dagdrømmer. Så langt jeg kan huske tilbage, kunne mine "kede-stunder" være ret så spændende fordi der i mit hoved skete en masse - jeg er foreksempel på vej til skole i USK, pludselig fundet en hest, der gerne ville være min og jeg kunne derfor komme ridende sej og alle kiggede misundeligt på mig.
Eller min bedste veninde kom med hendes far, på deres snescooter og samlede mig op, hvorefter vi kom kørende hurtigt ind i skolegården og bremsede med sneen flyvende op - lige foran indgangen...

Da jeg først mødte min mand - var det ikke i starten helt OK at vise os offentligt, sjovt nok ville folk snakke :)
MEN, nøj hvor gik vi bare hånd i hånd uden nogen vidste noget - vi kyssede lige hvor vi ville og ikke mindst, så var det helt OK at gøre det. Altså alt dette inde i mit hoved :)

Jeg kan godt få ret meget ø-kulder, det vil sige at jeg bliver klaustrofobisk og virkelig trænger til at kunne komme væk her fra lille Nuuk. Jeg vil have flere muligheder, kunne køre en tur der får mig til en anden by og ikke kun bydel. Jeg vil kunne se andre kulturer uden at skulle betale en halv bondegård bare for at komme halvvejs. Jeg vil kunne tage i teatret hver måned og se et nyt stykke. Ja, jeg vil meget :)

Lige for tiden er jeg dog glad for at jeg har mit dagdrømmeri. Jeg overlever nemlig lige nu på at sidde og surfe online på Spies's hjemmeside, og se mig selv sidde ved poolen i Spanien, Egypten eller Tyrkiet... Jeg kan lugte krydderierne i Marokkos mange markeder og smage maden i Thailandske madkøkkener. Jeg bestiller bare ikke nødvendigvis rejsen.
Derudover kan jeg shoppe løs i H&M og Zara lige så tosset jeg vil, jeg kommer den ene og den anden fede trøje og taske i indkøbskurven, omend det er i børneafdelingen eller til mig selv, jeg slutter dog bare af med at tømme kurven igen, inden jeg lukker computeren ned :)

Til daglig sprayer jeg mit ansigt med en selvbruner, der giver en smule kulør - den er billig og giver mig ikke hudkræft, og så giver den mig et lille pift af "sol" - og ikke en kedelig vinterbleghed.

Jeg overlever min vinter, hvor jeg er træt af sne og kulde og af ikke at kunne gå i mine høje hæle og smarte frakke, ved at gå online og dagdrømme mig langt væk.
Har du nogle "vinterdepressioner"? Jeg ved det ikke er en decideret depression og er godt klar over det ikke er til at spøge med, men jeg er alvorlig omkring at jeg kan have det svært ved at vide at jeg ikke kan komme væk herfra, bare sådan lige.
Jojo, kom bare og sig at jeg har rejst rigeligt, men sådan er det - jeg har været heldig. Vi er begge rejselystne herhjemme, og derfor gode til at prioritere at der skal være plads til det.
Det er et valg vi tager, og det er ikke lige så nemt for os som det har været - men det er kun sundt for os at skulle overveje tingene noget mere, og ved at vi kun bliver stærkere af det.

Det er ingen medlidenhedstale - det er mere for at kunne give DIG lidt inspiration til at komme gennem en lidt kold og for nogen, kedelig tid :)